Taupe - skydive

Vi fik lige verdens sorest chok her til morgen. Vi var staaet op I vildt god tid. Da vi gik ned I reception fortalte damen os at Kiwi lige var koert. Jeg var lige ved at skrige mine lunger ud fordi vi ikke har ret meget tid I forvejen og ikke gider bruge en dag mere I Wellington. Det viste sig dog at det var bussen som gik ned sydpaa. Vi skal ligesom den anden vej. Puhaa og en halv time senere kom bussen da ogsaa. Den var kun halvt fyldt saa vi havde alle to saeder hver. Det blev benyttede med en dejlig lang lur.
Taupo er beroemt for den kaempe maessige soe, mener det er den 2 stoerrste. Den blev dannet af et enkelt kolosalt jordskaelv. Den anden ting som er ret populaert her er skydiving. De har omkring 30.000 hop om aaret.
Vejret var okay, stadig lidt skyer men de gav god for at jeg kunne hoppe. Merete tog videre til hostlet. Var en smule nervoes men hvad man ikke doer af goer en staerkere. Jeg havde valgt springet paa 15.000ft. Det giver ca. 1 min frit fald super fedt. Det var den vildeste fornaemelse at haenge ud over kanten paa flyveren og saa hopper manden man har siddende paa ryggen bare ud.
Lige foer vi naaede en kaempe sky trak han faldskaermen og jeg var igen helt afslappet. Nu kan de ikke laengere gaa galt. I skyen kan man ikke se noget overhoved. Kunne godt hoere at man rumsterede lidt men tanekte ikke videre over det. Da vi naaede ud saf skyen begyndte han at bede mig om at hjaelpe ham. Jeg troede det var en del af proceduren og jeg skulle proeve at styre faldskaermen. Han blev ved med at hive og flaa I faldskaermen overeater han begynder at rumstere paa nogle ting hvor vi sidder sammen. Tilsidst siger han bare “We have a problem”. Jeg var serioes ved at skide groenne grise og troede jeg skulle doe. Jeg havde mest af alt bare lyst til at skrige og sparke med arme og ben, men det ville jo ikke rigtig hjaelpe den stakkels mand der proeve at fikse faldskaermen. Tilsidst spurgte han mig bare om jeg var klar til et ekstra frit fald. Utrolig hvad man naar at taenke paa saa kort tid. Jeg troede han ville droppe os I soeen og saa vi maaske kunne svoemme I land og overleve paa den maade. Det blev dog et kort frit fald og derefter kom den smukkeste gule faldskaerm frem. Tror min yndlingsfarve er gul fra nu af. Hold fast mit hjerte slog en smule hurtigere end hvad sundt er. Da jeg ramte jorden kunne jeg endelig skaje ud og spralle med ben og haender og loebe forvirret rundt. Noget af en vild oplevelse. Super fedt med det foerste frie fald og noget af et bonus adrenalin kick at faa til sidst. Men ja som sagt, hvad man ikke doer af, goer dig staerkere.