fredag den 27. november 2009

Volcan Pacaya





















"Volcan Pacaya" er den eneste aktive vulkan i naerheden af Antigua. Det siges at der er en del risiko ved at bestige denne vulkan. En aarsag er det stigende antal af banditter, men noget helt andet er den sprudlende lava som kan foraarsage varrige skader. Det skulle dog ikke forhindre Merete, jeg og en masse andre at bestige vukanen og opleve den flydende lava, man ellers kun ser paa tv. Vi havde valgt eftermiddags/aften turen saa vi kunne nyde solnedgangen. Elsker jo solnedgange.

Fra det sted hvor vi blev sat af bilen og op til vulkanen er der ca. 4 km. En tur der tager 1 1/2 time at gaa. Er jo ikke ligefrem vant til at gaa i bjerge saa troede jeg ville doe. Ikke af at blive braendt at lava, men fordi det var saa forbandet haardt. Det sidste stykke op af vulkanen er loest aske. Saa hver gang du tager et skridt falder du et halvt tilbage. Noget du virkelig faar fnidder af. Til sidst skal du gaa paa varme stoerknede lava sten som vakler. Vi havde heldigvis koebt en vandrestav som vi var blevet anbefalet. Det er jeg saa taknemlig for. Man kan ikke staa det samme sted ret laenge af gangen ellers faar du braendt foedderne, ja og resten af din krop. Men det var hele oplevelsen vaerd. Solnedgangen var fantastisk smuk. Den blodroede sol det gik ned over vulkanerne i det fjerne. Paa toppen af vulkanen saa vi en flod af flydende lava. Nolge steder sprudlede magmaen op gennem aabne klippespraekker. Saa man skulle lige passe paa. Det er heller ikke ligefrem noget man ser hver dag. Det er en helt speciel oplevelse. Vi havde koebt nogle skumfidusser til at grille over lavaen. Og der var bare doemt svitsede haar paa den og oejenbryn for man skulle ret taet paa. Tilgengaeld er lava meget effektivt for det tog mindre en 2 sek saa var skumfidusserne perfekte.

Da det er farligt at befinde sig paa det oeverste stykke af vulkanen i moerke, synes vores guide det var paa tide at gaa ned. Det var ogsaa blevet forholdsvis moerkt. Der er jo ikke noget lys saa vi havde hver vores lille lommelygte. Den er ikke til meget hjaelp naar du balancere paa loese, stoerknede, varme sten. Efter et par roevture kom jeg da ned. I god behold.

Ville ikke have vaeret foruden denne oplevelse. Det har vaeret saa vildt at staa saa taet paa en tyk stroem af flydende lava. Det bliver maerkelig at laese om hvis vulkanen i dag igen giver et kaempemaessigt udbrud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar